Historien om travhesten Filou De La Loge
Jeg mødte Filou første gang, da jeg arbejdede som frivillig hos RMJ’s Horse Rescue på Malta. Det var blot tre uger før, jeg skulle tilbage til Danmark på juleferie.
Filou De La Loge var ikke det navn, han blev kaldt der. Her blev han kaldt Lullu. Måske fordi han lignede en lille stakkel. Han var meget klein, tynd og havde et forstuvet ledbånd og virkede som en indelukket skal. Han var på ingen måde den type hest, som jeg ellers er tiltrukket af.
Han blev indleveret hos RMJ´s Horse Rescue af sin daværende ejer for ikke at ende hos slagteren. Når en travhest bliver skadet på Malta, så er der ikke mulighed for, at den kan komme sig ved at hvile, for der er ingen græsarealer. Så derfor er slagteren som regel førstevalget. Heldigvis for Filou De La Loge sendte hans ejer ham til rescuecentret i stedet i håb om at give ham en fremtid. Og endnu heldigere var det, at jeg var der lige netop på det tidspunkt.
På RMJ er der altid travlt med alle de praktiske gøremål, men alligevel fandt jeg tid til at tage mig af Filou. Jeg havde ikke nogen idé om, hvordan han var, eller hvad hans historie var. Jeg vidste kun, at han havde været aktiv travhest indtil for nylig og nu var skadet. Han viste sig at være den nemmeste og mest taknemmelige 5-årige hest. I laden med fire andre heste var han absolut underdog og viste ikke nogen form for følelser. Det var som om han allerede havde givet op… Da jeg begyndte at arbejde med ham, begyndte han bestemt at vise en anden side, og jeg indrømmer, at jeg faldt for ham. Bare tre uger sammen, og det var meningen, at han og jeg skulle være det. Så jeg adopterede ham!
Jeg tog tilbage til Danmark, og da jeg er rejsende på fuld tid besluttede vi at tage ham med til Spanien, der var vores næste destination.
Han ankom til Spanien i februar 2021, og på andendagen hos os åbnede han fuldstændig op for mig. Det var en helt anderledes hest! Han var super kælen, legesyg og hoppende rundt og meget opmærksomhedssøgende. Jeg red på den første tur nogensinde, og han var helt cool med at have rytter på. Vi har været på mange bjergture alene, og han var helt vild med det! Han vidste, at han var hjemme hos mig.
Sommeren 2021 tog vi ham med os tilbage til Danmark, og åh at se ham på en stor græsmark fik mig til at græde… Han er en meget udtryksfuld hest, så han var uden tvivl glad. Han tog hurtigt på i vægt og muskler, og vi havde de mest fantastiske ture i skovene! Han var bare altid glad og elskede helt at udforske nye stier.
Det skal enhver hest have chancen for at opleve!
Jeg har haft ham i et år nu, og vi er tilbage i Spanien. Han er min absolutte drømmehest, og den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget, var at adoptere ham! Han ved, at jeg altid vil være der, og at han er hjemme. Vi udforsker verden sammen, og jeg kan ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer os.
Jeg er for evigt taknemmelig for min tid på RMJ!
Frida Andersen
